Vi håber selvfølgelig at man har lyst til at benytte sig af vores træninger i videst muligt omfang.
Der er ikke noget formelt krav om hvilke eller hvor mange aktiviteter man skal deltage i for at kunne være medlem af klubben.
Til at varetage B&U træningen har vi et team af veluddannede engagerede trænere, som imellem sig har mange årtiers erfaring inden for sporten.
Disse skiftes til at at varetage træningen i par af to.
Den hovedansvarlige for vores voksentræning er vores fægtemester Krzysztof Borowski, som har en livstids erfaring bag sig som fægter og/eller fægteunderviser.
Ud over Krzysztof har vi en række medlemmer som hjælper til med at undervise nye de første gange de kommer til prøvetræninger.