Vi har løbende opstart i klubben. Dette betyder at man efter aftale via infomailen kan begynde når som helst. Som sagt er der dog indledningsvis en stejl læringskurve, og starter man alene kan det føles som om man er håbløst bagud. Det er man absolut ikke, og hvis man føler for at tage udfordringen op, er man som sagt velkommen når som helst. Vil man imidlertid gerne have nogen at snuble igennem de første skridt sammen med, anbefaler vi at man tager nogle venner under armen, eller kommer og prøver umiddelbart efter vores sommerferie eller juleferie, hvor vi oplever at flere nye prøver sporten, og derfor holder åbent hus med særligt fokus på begyndere – tilmelding til dette sker via [Motivu]. Alternativt kan man skrive til infomailen og aftale at blive kontaktet når/hvis der er andre begyndere som ønsker at prøve uden for disse "opstartsperioder".

Ved sin første prøvetræning skal man registrere sig på vores hjemmeside og tilmelde sig det gratis [prøvetræningshold]. Efter en måned skal man melde sig ind i klubben hvorfra man forudbetaler kontingent for 1, 3 eller 12neder ad gangen. Vores kontingenter og hvad de indeholder fremgår her