For uden et indmeldingsgebyr på 150,- er vores kontingenter som følger:
 
Børn & Unge: 550 kr. pr. kvartal
Studerende, Pensionister & Oprykkere: 650 kr. pr. kvartal 
Voksne: 800 kr. pr. kvartal
Gamle JAFere: 800 kr. pr halvår 
  
Vores regler for opstartsalder samt alder for overgang til et ældre hold er vejledende og den endelige beslutning vedrørende dette træffer trænerne.
Trænerne kan uanset alder og øvrige garantier for mulighed for at begynde på et hold, afvise personer.
Skulle en sådan beslutning mod forventning blive truffet på et uretfærdigt grundlag,
kan den efter ønske blive vurderet af bestyrelsen.  
 
B&U-Holdet: 
B&U-holdet træner mandag og onsdag fra 17:00-19:00. Vores B&U hold fægter med det rigtige metal- og kevlarudstyr som bruges i sporten.
Vi forventer at deltagere på holdet følger de sikkerhedsregler trænerne stiller op uden undtagelse!
Deltagerne skal dermed være i stand til at modtage, og indstillede på at følge trænernes instrukser når de starter på holdet - sikkerheds- såvel som øvrige instrukser.
Vi plejer at lade 6-7-årige komme til prøvetræning, dog uden garanti for mulighed for at starte på holdet. Fra 8 års alderen har man lov at starte på holdet.
 
Student eller 60+ / Voksne / Gamle JAF'er: 
Man kan vælge kontingentet Studerende & Pensionister, hvis man er studerende på en gymnasiel eller videregående uddannelse og gyldigt kan dokumentere dette, eller hvis man er pensioneret ifølge dansk lovgivning og tilsvarende kan dokumentere dette. Man bedes ved tilmelding sende dokumentation hérfor samt eventuelt gældende periode til klubbens [kasserer]. Man kan anmode om tilladelse til at benytte kontingentet Gamle JAFere, hvis man har gået i klubben i over 7 år, og benytter eget udstyr til træning. Anmodning sendes til kassereren og vurderes af bestyrelsen i fællesskab ved næste bestyrelsesmøde.
Øvrige over 16 år skal vælge kontingentet Voksne. Kontingenterne for holdene Studerende & Pensionister, Voksne og Gamle JAFere er forskellige, men i praksis træner man på samme hold. Dette holds træning finder sted mandag og onsdag fra 18:30-21:00.
Kontingenterne indeholder de samme ting, med undtagelse af Gamle JAFere, som igennem deres kontingent ikke får lektioner af fægtemesteren og forventes at benytte eget fægteudstyr. 
 
For alle holdene gælder at kontingentet også omfatter træningen om fredagen fra 17:00-19:00. 
 
Om oprykning: 
Præcis hvornår man bliver rykket op er som sagt en beslutning trænerne tager. Denne beslutning baseres på mange ting ud over alderen, som for eksempel erfaring/niveau inden for sporten, fysisk udvikling og de involverede holds sammensætning på det pågældende tidspunkt. Man vil indledningsvis blive sat til at træne skiftevis på det nye og det gamle hold, og rykket op til et "overgangskontingentet" som for overgangen fra B&U-holdet til voksen-holdet er det kontingent for studerende & pensionister. Efter denne overgangsperiode, vil man blive rykket helt til det nye hold. Når alle ens træninger finder sted på det nye hold er det her man skal betale kontingent. Man bedes kontakte klubbens kasserer som administrativt kan tage sig af denne oprykning.