Forside      Event      Betal Kontingent      Betal Våbenleje      Shop      Bestyrelsen      Instruktører      Kalender      Lukkedage      Marked
 
Klik her for at oprette en profil

  Brugernavn
 
  Password
     Glemt login  
VM i Uzbekistan 2015

Det danske junior fleuretlandshold sluttede på en flot 6.plads til VM i Tashkent, Uzbekistan.

Holdet vandt først en sikker sejr over Sydafrika 45-25, og skulle derefter fægte imod et langt stærkere egyptisk mandskab i top 16. Kampen var meget tæt og få gange var egypterne også foran i pointstillingen. Det lykkes fleuretdrengene at kæmpe en sikker sejr hjem med cifrene 45-37 og dermed en top 8 placering på første kampdag. Næste kampdag mødte Danmark et af verdens bedste fleuret hold USA i kampen om top 4 og måtte se sig slået ud. Efterfølgende fægtes om placering fra top 5 til 8 mod Australien og Japan, hvor Danmark med trekantfægterne Kolja Dahlin, Thomas Berg, Conrad Kongstad og vores Julius Sørensen fra JAF sluttede på en meget flot 6.plads. På billedet til højre ses, Landstræner: Ferenc Tóth (TH) & Træner: Malthe Trier Mørch (TV) sammen med holdet.

 
Landsholdsudtagelse
Julius Sørensen er udtaget til EM i Slovenien og VM i Uzbekistan på junior herre fleuret hold.

Vi ønsker Julius tillykke og held og lykke!

I kan følge det danske hold under EM på www.mariborfencing.org den 4/3 og under VM på www.Tashkent2015.uz den 7-9/4.

 

Årets jysk-fynske mesterskaber i november måned bød på mange sejre til børn, unge og seniorer i JAF. Haderslev sydede af fægtestemning, klubånd og årets uddeling af masser af pokaler og diplomer.

Tak til Krzysztof for endnu et godt mesterskab og præmieoverraskelse.

 
Til kadet og junior DM i januar havde JAF en lille skare med til stævne.

Jens Jørgen og Louisa fik begge prøvet kræfter i kadet i gruppen med masser af gode kampe og erfaringer til næste stævne.

Magnus Petersen havde en rigtig god fægtedag og vandt næsten alle kampe i puljen. I udslagskampen om top 8 fægtede Magnus stærkt, men tabte desværre 15-14 og sluttede derfor på flot 9. plads.

Julius Sørensen havde sit bedste DM i den stærke junior fleuret kategori. Efter puljen vandt Julius første udslagskamp 15-8 over Christoffer fra Varde, dernæst vandt han 15-14 i spændende dyst over Conrad fra Trekanten og var dermed i top 4. Her mødte han Mikkel i tæt kamp, som Julius tabte 13-15 og sluttede dermed med flot 3.plads.

 
På World Cup siden har de to elite fægtere Christian Pors og Julius Sørensen haft travlt.

Pors måtte aflyse første World cup grundet skade, men har formået at træne sig op til at kunne deltage i Tyrkiet, London, Paris og senest Bonn. Julius har deltaget i World cups i Lezno, Bratislava, Barcelona, London og Aix-en- Provence.

 
Denne side er drevet af Klubmodul.dk