Forside      Event      Betal Kontingent      Betal Våbenleje      Shop      Bestyrelsen      Instruktører      Kalender      Lukkedage      Marked
 
Klik her for at oprette en profil

  Brugernavn
 
  Password
     Glemt login  
 
Fægtearrangement hos JAF i Århus

Kunne du tænke dig at prøve noget spændende og udfordrende?
Vi tilbyder dig et arrangement, som kan give dig helt nye oplevelser sammen med venner, familie eller måske i forbindelse med en polterabend?
Et fægte arrangement er også en oplagt team oplevelse eller event for firmaer, kunder og kursister, som huskes og kan få nye sider frem i alle.
 
Hvad er et fægtearrangement?
Et fægtearrangement varer 2 timer og indeholder opvarmning, introduktion til våben, våbenteknik og kampe med elektriske våben. Udstyr lånes af klubben.

Sted
DGI-huset i Århus, Jægergårdsgade (bag Bruuns Galleri og Hovedbanegården).
Der kan aftales, at arrangementet holdes i eksterne lokaler, som I selv booker til formålet. I så fald skal der påregnes ekstra omkostninger, som aftales med bookingmasteren.

Hvad skal man have med?
Medbring indendørssko, lange træningsbukser og T-shirt. Alt andet udstyr lånes af klubben. Der findes omklædnings- og badefaciliteter i DGI-huset.

Tidspunkt
Tidspunktet for arrangementet fremgår af den booking, du afsender til os via vores bookingsystem. For at undgå en booking på et tidspunkt, hvor DGI-huset er optaget, anbefaler vi, at du selv sikrer dig, at der er ledige lokaler på DGI-husets booking-side HER.
 

Priser
Privat: 200 kr. pr. fremmødt deltager, dog mindst 2.000 kr. 
+ lokaleleje.

Firma: 300 kr. pr. fremmødt deltager, dog mindst 3.000 kr. + lokaleleje.

Der fægtes på 1 piste med 1 instruktør for grupper op til 14 deltagere. For 14+ deltagere tilknyttes 1 ekstra piste og instruktør. Hvis man selv ønsker mere ”kamp-tid”, kan man bestille en ekstra piste med instruktør, så der kan fægtes på flere pister. Det koster 400 kr. ekstra.

Lokalepriser pr. to timer (gældende fra 1. juli 2015)
Lokale
Hal D (salen ved cafeen med plads til ca 40)
Hal K (Aktivitetslokalet, plads til ca 14)
Hal A (boldhal med meget plads)
Hal R (Rytmehallen med meget plads)
Hal B (boldhal med bander og meget plads)
Hal S (Springhallen med meget plads)

Alle grupper
720 kr.
700 kr.
1000 kr.
1.090 kr.
1.650 kr.
1000 kr.


Alle de nævnte priser er inkl. moms.

(Lokalepriserne er de p.t. gældende i DGI-huset og kan også ses HER.)
 
Ansvar

Alle deltager på eget ansvar! Jysk Akademisk Fægteklub udstyrer alle med forsvarligt sikkerhedsudstyr og kan ikke stilles til ansvar for nogen skader pådraget under arrangementet.
Alkohol må ikke indtages inden eller under arrangementet.
Instruktøren udelukker personer, der er berusede, og har også ret til at udelukke personer, der ikke følger de anvisninger og sikkerhedsregler, der bliver givet.
 
Bookingstatus

Du kan altid se den aktuelle status på din booking i bookinglisten. Din booking fremgår af listen med det samme, du afsender dit bookingønske, og helt frem til selve dagen for arrangementets afholdelse. Så klik blot på linket til bookingsystemet herunder for at se hvad status på din booking er.


Annullering

Aflyser du senere end fire uger før og frem til en uge før arrangementet, skal du betale 65% af hal-lejen for den reserverede tid. Aflyser du med mindre end en uges varsel, skal du betale fuld halleje. Annullering sker ved skriftlig eller mundtlig aftale med vores booking ansvarlig.






Kontakt


De kan kontakte vores booking ansvarlig på booking@jaf-mail.dk vedr.
     - spørgsmål eller ændringer til bookede arrangementer,
     - forespørgsler om særlige arrangementer såsom team-building,
     - forespørgsler om større arrangementer,
     - annullering af bookede arrangementer.  

Denne side er drevet af Klubmodul.dk